Følgende side stammer fra 2008
Kære 3D-venner.Stereoskopklubben er på vej ind i den digitale alder, men alle kan deltage - også hvis du ikke tager digitale 3D billeder - så læs endelig videre.ISU-CODE: Stereoskopklubben af 1908 - den 100årige olding - er tilmeldt ISUs Club Online Digital Exchange også kaldet ISU-CODE (vi skal jo være moderne). Denne Digital Exchange forgår som følger:
Der er foreløbig 18 klubber, der har vist interesse og 14 klubber, der har tilmeldt sig. Bl.a. en række russiske 3D fotografer er ved at danne en forening for at kunne deltage i ISU-CODE. Jeg har påtaget mig at være dansk klubrepræsentant. Flere klubber vil udvælge de 10 billeder (ideelt 2 billeder fra 5 fotografer) ved afstemning ved klubmøder, men også her må vi vælge en fleksibel løsning. Den går ud på, at jeg af det disponible materiale suverænt afgør hvilke billeder, der skal up-loades. Kriterierne er først, at flest mulige deltager og derefter stereoskopisk kvalitet. DET TEKNISKE: De computer-nørder, der påtaget sig at lave de selvkørende filer anvender følgende programmer: ProShow Gold, Wings Platinum og Mobjects. Billederne skal derefter kunne vises med to digitale projektorer, to PC skærme eller på en PC skærm. Flere klubber har købt digitale projektorer. Ved ISU kongressen i Boise blev der til digitale shows brugt projektorer med 1400 x 1050 pixels, og selvom jeg har svært ved det, så må jeg indrømme at kvaliteten var tæt på, hvad der kan opnås med lysbilleder. Priserne er på vej nedad, f.eks. en Dell 5100MP 1400 x 1050 projektor koster "kun" 20.436 kr. inkl. moms, og man skal som bekendt bruge to! Når 1920 x 1200 pixel projektorerne kommer ned i en pris, hvor alle kan være med, må vi nok indse, at digital stereoskopi har taget over. Indtil videre regner jeg med at de deltagende medlemmer fra Stereoskopklubben vil se billederne på en PC skærm. Jeg har selv en 1920 x 1200 skærm og ser billederne med en PokeScope viewer, så billederne kan fylde hele skærmen. www.pokescope.com (40$ plus forsendelse). Efter hvad jeg har fået oplyst kan filer lavet med ProShow Gold køre på alle systemer, så det vil vi starte med. Hvis der er nogen af Jer, der har mulighed for at vise er digitalt show på to projektorer, så høre jeg gerne nærmere. De kan bl.a. være en mulighed i forbindelse med 100 års jubilæet. KRAV TIL BILLEDERNE: Jeg laver de endelige filer, der skal up-loades, og jeg kan modtage alle formater:
I tilfælde af digitale filer gælder: Hvis b:h er større end 4:3 skal bredden være større en 1400 pixels. Hvis b:h er mindre end 4:3 skal højden være mindst 1050 pixels. Hvis billederne sendes på CD skal formatet være PNG eller TIF, men JPG er også ok (kvalitet 90%). Hvis de sendes pr. e-mail, så send dem til randlov@webspeed.dk (der er kun plads til 10 MB på min sædvanlige adresse). Billederne suppleres minimum med følgende oplysninger: Fotograf, motiv og årstal. Send mindst to billeder INDEN D. 15. MARTS 2008. BILLEDBEHANDLING: Billeder vil få en tur i COSIMA programmet svarende til behandlingen i det nyligt udsendte billedhæfte. Dvs. at de fremsendte billeder ikke behøver at være perfekte hvad angår stereovindue, højdefejl m.v. Jeg kan således også klare billeder, der er taget med et håndholdt kamera efter side-step metoden. Hvis der er særlige ønsker f.eks. at stereovinduet skal rykke tilbage, så oplys dette. De færdige billeder monteres side-by-side med en størrelse på 2800 x 1050 pixels. Hvis formatet afviger fra 4:3 vil formatet blive fyldt ud med sorte kanter hhv. over og under eller på begge sider. Hvis billederne er smallere end 4:3 kan der komme et meget bredt felt i midten (jf. det vedhæftede eksempel). Det må vi desværre finde os i af hensyn til de klubber, der har digitale projektorer. Jeg håber at høre fra rigtig mange af Jer, så det ikke kun er Søren og mig, der leverer billeder. Hvis du har leveret billeder til billedbogen, så send mig en e-mail, hvis du tillader at vi anvender billederne til ISU-CODE. Spørgsmål? Send mig en mail! Jeg glæder mig til at høre fra dig. Mange 3D hilsner Peter Randløv |