Retur startside     Stereostartside

Betragte

Se billeder

Alle billeder på denne website kan ses som store stereobilleder ved at klikke på symbolerne under billederne:
Der findes mange forskellige metoder til at se stereobilleder på.

De 4 mest anvendte metoder er beskrevet her:
  1. - Parallel viewing: - Dvs. at højre billede er placeret til højre og venstre billede til venstre. Stereobilledet skal derfor betragtes med parallelle øjenakser. Normalt kræver dette en viewer, men med nogen øvelse kan det lade sig gøre at betragte det uden viewer. To velegnede lognettet til parallel viewing, samt Pokescope vieweren, de kan bruges til alle størrelser. Klik på billederne hvis du vil se forhandler.
  2. - Crosseye viewing: - Her er byttet om på højre og venstre billede. Du skal derfor betragte stereobilledet med krydsede øjenakser. Dette er den nemmeste metode, hvis man ikke har en stereoviewer / briller. Det er let at lære: Betragt stereobilledet på 1 meters afstand. Hold din pegefinger op lige ud for midten tæt på skærmen. Fæstn nu blikket på fingerspidsen mens du bevæger den bort fra skærmen til fingeren er ca 20 - 30 cm. fra dine øjne og du vil se tre billeder på skærmen, hvoraf det miderste er i stereo.
  3. - Anaglyf: - Hvis du har en rød/grøn stereobrille, kan du se stereobilledet i S/H. Anaglyfferne på Stereoskopklubbens website skal ses med rød tv. og grøn th.
     
  4. Til projektion anvendes to projektorer eller en med 2 objektiver og slæder. På de to objektiver sættes polaroid filtre, eksempelvis til venstre lodret polarisering og højre vandret polarisering. Hvis nu man tager en brille på med tilsvarende filtre, vil det venstre øje med lodret polarisering kun se det venstre projektionsbillede og det højre øje ser det højre billede med vandret polarisering. Polarisering kendes fra solbriller. Har du to, kan du prøve at lægge to glas vinkelret overĀ  hinanden. Solbriller er lodret polariseret for at fjerne refleksioner fra is og vand, der er vandret polariseret.