En gruppe af medlemmer arbejder på at lave en registrant over Nellerødmandens udstyr. Grundlaget er "Objektiv" Temahefte nr 66 lavet af Sigfred Løvstad og Flemming Berendt. Oversigten og materiale herunder nyfundne kameraer er blevet suppleret af Lennart Weber, Peter Randløv og andre medlemmer.
Det foreløbige kan ses her. Jeg modtager meget gerne korrekturer og suppleringer . Især vil jeg gerne have billeder størrelse 1000 p eller mere på den brede led , jeg tilpasser selv.
Enkelte steder er i stedet for en ikon en ramme, her eksisterer der billede, men de er ikke lagt ind endnu. Hvor billede ikke eksisterer er det markeret med !
I oversigterne betegner LW Lennart Weber. I bogen om JPA, har han tildelt Ax numre til kameraer uden JPA nummer, Xx numre til kameraer som pt kun er at finde i Elfelts protokol og Yx betegner kameraer som man kender på anden måde (eks. på foto)
Lennart Weber skriver om X serien:
De følgende 16 kameraer er beskrevet i Peter Elfelts protokol over leverancer fra Jens Poul Andersen. Men desværre uden et JPA nummer. Derfor gengives de her med den tekst, der kan læses i Peter Elfelts protokol. Det skal understreges, at der er en vis usikkerhed omkring formaterne. Forhåbentlig kan denne synliggørelse bidrage til, at disse kameraer nu dukker op. Billederne fra Objektiv nr. 66 findes som dias på Danmarks Fotomuseum Herning - en liste lavet ud fra bladet kan ses her. Disse billeder bliver skannet senere. JPA nummererede sine kameraer, men dels findes nogle uden indhuggede numre, dels blev et par stykker forsynet med ens numre. Det højeste nummer, som er kendt er 320. Vi har derfor valgt, at produkter med samme nummer eksempelvis 317 bliver nummereret som 317 og 3171, men udskrives som 317-1. Produkter uden numre bliver af tekniske grunde nummereret forløbende fra 9000. Disse sidste fremstår ved udskrift fra basen med en - (tankestreg). Det er her LW betegnelserne findes.
|